Vi er født til at leve i collective leadership og vi kan ikke lade være

Hvem er vi?

I Center for Kollektiv Ledelse er vi et kooperativ og partnerskab af mennesker, der ønsker at skabe en verden af kollektiv ledere, der kan mestre fremtidens levende og stærke arbejdsfællesskaber og partnerskaber. Det er godt for os og for verden, fordi vi er overbeviste om, at de reelle bæredygtige forandringer, som vi, naturen og verden kalder på, og svarene på verdens små og store udfordringer, kun kan findes, når vi formår at se os selv og indgå i et levende kollektiv og hele. Vi skal alle være kollektive ledere som borgere, medarbejdere, civilsamfund, myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer, og give vores bidrag til en bedre verden.

Center for Kollektiv Ledelses formål er derfor at udbrede det kollektive ledelsesparadigme bredt i samfundet gennem dialog og oplysning, kompetenceudvikling, (projekt)samarbejde og rådgivning.

Så hvis du er interesseret, tøv ikke med at kontakte os så vi kan starte en dialog og blive klogere på hinanden og verden … fra i dag!

Jacob Fink Ferdinand

Jacob Fink Ferdinand

Founder & Partner

Jacob har en baggrund som Civilingeniør i Miljø og HD i Ledelse, Organisation og Innovation. Han er akkrediteret Collective Leadership Facilitator og associeret til Collective Leadership Institute (CLI) i Tyskland. Han anvender CLI’s metoder til kollektiv ledelsespraksis i partnerdialog og -samarbejde og modeller til udvikling af interessentsamarbejde og partnerskaber.

Jacob er også B Leader som en del af B Corp bevægelsen.

Jacob har beskæftiget sig med miljø og bæredygtighed i mere end 30 år og har praktiseret tvær-sektorielt samarbejde og partnerskaber siden 2010. Som konsulent, forretningsudvikler, selvstændig, i offentlig og privat sektor og NGO, både i Danmark og Internationalt. Bl.a. på DTU som forretningsudvikler mellem forskning og erhverv i Region Sjælland hvor han opstartede partnerskabet ViiRS. I 2015-2020 var han sektorrådgiver for Danmark på ambassaden i Kenya. Her var han ansvarlig for udvikling og implementering af et partnerskab mellem Kenya og Danmark på tværs af myndigheder, brancheorganisationer, private virksomheder og forskning, og rådgav om miljø og cirkulær økonomi. Udover Center for Kollektiv Ledelse arbejder Jacob som partner, miljø- og udviklingskonsulent i Nordic Consulting Group.